Har du nogensinde lagt mærke til, hvor ofte vi går gennem livet på autopilot? Vi spiser uden at smage på maden, kører på arbejde uden at lægge mærke til omgivelserne og lytter til vores venner uden at høre efter. Vores tanker er konstant på farten, enten i fortiden eller i fremtiden, med bekymringer og ærgerlser, og vi glemmer at være til stede i nuet.
Enter: Mindfulness!
I mindfulness træner vi bl.a. vores opmærksomhed, så vi kan være til stede i det, vi laver, og vi bliver mere bevidste om alt det, vi sanser. Vi øver, hvordan vi giver slip på vores tanker og skruer ned for vores indre automatpilot.
Zen vs automatpilot
Målet er ikke, at vi skal være i zen 24/7 og kunne huske hvert sekund af køreturen på arbejde eller indkøbsturen i Føtex. Målet er at opnå en større balance, så det ikke bliver hele vores liv, der kører på automatpilot, og at vi ikke giver vores mange tanker og bekymringer mere plads end nødvendigt.
Når vi skruer ned for al støjen og op for nærværet, giver det vores nervesystem mulighed for at slappe af, og det er godt for både vores krop og sind. Hvis du praktiserer mindfulness, vil du derfor hurtigt kunne opleve større ro og overskud, mindre stress, og at du får mere energi.
Forskning har vist, at selv vores følelse af lykke bliver større, når vi praktiserer mindfulness. Det giver god mening, for det er svært at være lykkelig, hvis man ikke er til stede i det, man laver.
Når vi træner mindfulness, gør vi det typisk på to måder: Gennem mindful meditation og ved at være mindfulde – altså opmærksomme på nuet.
Videnskaben har talt
Mindfulness er langt fra “endnu en skør idé” fra selvudviklingsindustrien. Der er solid, videnskabelig evidens bag – og foretaget tusindvis af studier om effekterne af mindfulness. Bl.a. er det bevist, at mindfulness kan være med til at reducere stress og angst, øge vores koncentrationsevne, forbedre immunforsvaret og mindske risikoen for depression.
Selv om mindfulness er inspireret af buddhistisk praksis, har mindfulness heller intet med religion at gøre. Faktisk er metoden udviklet af den amerikanske læge – nu professor i medicin – Jon Kabat-Zinn og hans team på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA tilbage i 1970’erne.
Imponerende resultater
Jon Kabat-Zinn praktiserede selv bl.a. vipassana meditation og hatha yoga, og da han både selv kunne mærke de positive effekter og så, hvordan det påvirkede andre positivt, satte han sig for at undersøge effekterne, og sammen med sit team udviklede han et otte ugers mindfulnessprogram, som hurtigt blev populært, da amerikanske læger indtil da ikke havde anet, hvad de skulle stille op med patienter med stress og angst – eller måske ligefrem depression.
Resultaterne var imponerende, og siden har mindfulness og mindfulnessprogrammet gået sin sejrsgang rundt i den vestlige verden – lige fra i skolesystemet, hvor selv de mindste praktiserer mindfulde øvelser til i sundhedssystemet, hvor man enten benytter udvalgte øvelser eller det fulde otte ugers program.
Forskellen på MBSR og MBKT
Der er flere typer af mindfulnessprogrammer. De to mest kendte – og anerkendte – mindfulnessprogrammer er MBSR (Mindfulness-Baseret Stress Reduktion) og MBKT (Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi). MBSR er den oprindelige form, mens man i MBKT har særligt fokus på at hjælpe folk med at forebygge depression.
For de fleste er MBSR den bedste indgang til mindfulness, og det er også den, du kan lære online som medlem af mindnow med onlinekurset: Fundamentet – lær mindfulness i dit eget tempo.
Hvis du ønsker at lære mindfulness – eller bare prøve det af – kan du blive medlem af mindnow. Medlemsskabet er uden binding og giver dig straks adgang til fuldt mindfulnesskursus, guidede meditationer og mindfulde øvelser og mindnows community.