Fra stress, sorg
og søvnløshed
til ro

Der skulle meget til, før jeg begyndte at arbejde med mig selv og finde de værktøjer, som havde gjort mig så godt, hvis bare jeg havde kendt dem lidt før…

Men sådan er det. Ofte handler vi først, når vi er derude, hvor vi ikke kan se anden udvej end at handle.

Selv blev jeg ramt af den perfekte storm af enorm kærestesorg, kraftige stresssymptomer og dertilhørende tankemylder.

Egentlig kørte mit liv på mange måder godt. Jeg havde et velbetalt arbejde, som jeg var god til, jeg havde i en relativ tidlig alder nået mange af de mål, jeg havde sat mig, og kærestesorger havde jeg trods alt prøvet før.

Så da korthuset ramlede, anede jeg ikke hvorfor, eller hvad jeg skulle gøre ved det. Jeg fik blot en instinktiv tanke om, at jeg skulle væk fra mit hoved og ned i min krop og lære at mærke al det, der foregik i mig – og ikke blot være mine tanker.

Bedste beslutning i mit liv

Lang historie kort prøvede jeg SÅ mange ting af.

Jeg begyndte at gå til psykolog, jeg prøvede meditationsaftener, træningsformer og at lære tango i et forsøg på at komme væk fra mit hoved og ned i min krop.

Det var alt sammen fint og hjalp på hver sin måde.

Men det var først, da jeg endelig stoppede op og lærte, hvordan jeg ved at skærpe min opmærksomhed uden at dømme, flygte eller frygte, hvad jeg måtte mærke, at tingene begyndte at gå bedre.

Der er intet nyt i metoden. Det er ikke en, jeg har brygget sammen på et ophold i Indien eller klasket sammen i en workshop. 

Metoden er udviklet af amerikanske læger med kraftig inspiration fra buddhismen, gennemtestet i over 40 år med fantastiske resultater, og er bedst kendt som mindfulness, selv om den betegnelse er så udvandet, at alt fra strikning til en tør flaske gin (I kid you not!) bliver kaldt mindful.

Mindfulness i sin oprindelige form er let at lære, men tager tid at få helt ind under huden. Faktisk mindst otte uger, som det klassiske mindfulnesskursus varer, og som du kan tage online som medlem af mindnow.

Med mindnow har jeg samlet alle de værktøjer online, jeg ville ønske, jeg selv havde haft adgang til dengang, min verden kollapsede.

Du kan have mine guidede meditationer, øvelser, beroligende musik og kursus med dig overalt.

Jeg håber, metoderne og teknikkerne gør lige så stor glæde for dig, som det har gjort for mig og for så utroligt mange mennesker, verden over, der dagligt praktiserer mindfulness.

God fornøjelse!

Far, journalist og mindfulnessinstruktør

I dag er jeg ret så vild med mit liv. Jeg bor på Islands Brygge i København sammen med min skønne kæreste og vores 1-årige superdejlige søn, Christian.

Foruden at dyrke mindfulness og lære nye måder at finde ro på elsker jeg fodbold (det skaber så ikke altid ro!) og at rejse.

Her er vi i Málaga City, hvor jeg tidligere har boet, og jeg har rejst i bl.a. USA, Japan, Libanon og Tanzania, hvor min kæreste og hendes søster hjælper en række børnehjem.

Oprindeligt er jeg uddannet journalist med en fortid på bl.a. TV-Avisen, TV 2 NEWS, Berlingske Medier og Ingeniøren. I 2018 blev jeg certificeret mindfulness og i 2021 blev jeg som første dansker ikigai-coach.

Min drøm er en dag at åbne et retreat-sted tæt på vand og skov, hvor jeg også kan bo med min lille familie.